Kanelsnurrer 

 - Dansk Opskrift

 

Click for English

 

Til 20 stykker

Ingredienser:

979g Bløddej (divideret i 4 stykker)

300g Borgmestermasse

200g Kagecreme

Kanel

 

Bløddej: (video)

100g Mælk, stue temp.
140g Vand, stue temp. 
50g Gær
1 Æg (50g)
8g Sukker (2 tsk)
550g Mel
6g Salt (1 tsk)
100g Smør 

     1029g i alt 

 

Borgmestermasse: (video)

100g Marcipan or Hjemmelavet Marcipan
100g Sukker
100g Smør
     300g i alt

 

Kagecreme: (link til fremgangsmåde)  -  (video)

250 g Mælk
1/2 tsk (1g) Vanilje
2 (40g) Æggeblommer
75 g Sukker
2 Spsk(15g) Majsstivelse
2 knsp af Salt
10 g Smør

     393 g i alt

 

Fremgangsmåde:

1. Lav kagecremen dagen før ved at følge dette link. Hvis du skal lave hjemmelavet marcipan, så lav det også ved at følge dette link

2. Rør alle ingredienserne sammen til bløddejen på lav hastighed i 6 minutter. 

3. Juster hastigheden til medium og ælt dejen i 8 minutter mere. 

4. Lad dejen hvile i skålen i 15 minutter, dækket med et viskestykke. 

5. Mens dejen hviler, lav borgmestermassen. 

6. Pisk marcipanen og sukkeret sammen på medium hastighed (en håndmixer er nemmest til denne lille mængde). 

7. Tilsæt smør lidt ad gangen, indtil massen er klumpfri. Brug evt. en ske til at fladgøre marcipanen for at få klumperne gå væk. 

8. Pisk borgmestermassen på høj hastighed, til den bliver let og luftig.

9. Fjern dejen fra skålen og del den i halve (ca. 500g per stykke). 

10. Form de 2 stykker til tykke pølser og læg dem på et melstøvet bord i 5 minutter til hvile. 

11. Rul dejstykkerne ud til rektangler (for mig er det ca. 40x30 cm), med den korte led tættest på dig.

12. Fordel 1/2 del af borgmestermassen jævnt ud på dejrektanglets overflade.   

13. Fordel 1/4 - 1/3 del (ca. 80-100 g) af kagecremen jævnt oven på toppen af borgmestermassen. 

14. Drys en ønsket mængde kanel over kagecremen. 

15. Fold dejen i halv fra den korte led, så den bliver til en mindre rektangel.

16. Skær den i ca. 10 stykker (ca. 2 fingre bred). 

17. Tag et stykke ad gangen, stræk det let, så det bliver længere, og drej hver ende i modsatte retning.

18. Spiral derefter dejen rundt om sig selv, og fold enden ind under den nederste kant.

19. Læg de snurre på en bageplade med bagepapir med ca. 5cm afstand imellem.

20. Gentag processen med den anden del af dejen. . 

21. Lad dem hæve et varmt sted i 30 minutter. 

22. Pensl sneglene med et sammenpisket æg.

23. Forvarm ovnen til 200*C. 

24. Bag i ca. 13-15 minutter, eller indtil de er gyldnebrune. 

 

Noter:

- Du bør have ca. 1/3 - 1/2 del af kagecremen tilbage; det er fordi, denne mængde er den mindste, jeg er tryg ved at lave. Du kan spise cremen som den er eller bruge den til andre opskrifter, såsom: Jordbær Tærte, Kanelstænger, Kanelsnegle, Brunsviger og meget mere! 

- Du kan sagtens lave en større portion af borgmestermassen og opbevare den til senere eller bruge den i mange af de tidligere nævnt kager. Til en større portion er det næmmest at bruge en røremaskine med en spatel vedhæftning. 

- Du kan erstatte smør med margarine eller olie i dejen samt margarine i borgmestermassen og kagecremen. 

- Du kan erstatte sukker med honning. 

- Du kan erstatte mælk med plantemælk. 

- I en lufttæt emballage kan borgmestermassen opbevares ved stuetemperatur i 2-3 dage, 2-3 uger på køl eller 6-12 måneder på frost. 

- I en lufttæt emballage kan kagecremen opbevares på køl i 2-3 dage. 

- I en frysepose eller lufttæt emballage kan den rå, ubagte kanelsnegle holder sig i fryseren i 2-3 måneder.

- Den bedste metode til optøning og hævning af kanelsnegle efter fryseren er at lade dem optø i  køleskabet i 6-8 timer og derefter hæve et varmt sted i 30-60 minutter. 

-I en lufttæt emballage kan de færdigbagte kanelsnegle opbevares ved stuetemperatur i 2-4 dage, 6-10 dage på køl, eller 4-6 måneder på frost.

 

Add comment

Comments

There are no comments yet.

Giv din mening til kende

Rating: 0 stars
0 votes

Create Your Own Website With Webador