Klejner
-Dansk opskrift
Click for English
Til 30 stykker
Ingredienser:
125 g Smør, blød
60 g Piskefløde
150 g (3 stk) Æg
500g Hvedemel
175 g Sukker
1/2 tsk (3 g) Hjortetaksalt
2 tsk (5 g) Kardemomme
1 knsp Salt
8g (2 stk) Citronskal, revet
1027g i alt
Palmin, svinefedt, eller fritureolie til kogning

Fremgangsmåde:
1. Opvarm palmin i en gryde til ca. 180 *C. Har man ikke et termometer, så er olien klar når den bobler omkring en spisepind.
2. Rør alle ingredienser sammen til en ensartet masse i en røremaskine med dej krogen.
3. Læg film henover klejnedejen og lad den hvile på køl i ca. 1 time.
4. På et melstøvet bord, rul dejen ned til 5mm som en firkant.
5. Skær dejen vandret i strimler af ca. 8,5cm. (Se reference billede nederst på siden)
6. Skær herefter dejen på skrå (ca 45*) i 4,5cm strimler. (Se reference billede nederst på siden)
7. Med et pizzahjul eller en kniv, skær en lille rids (ca. 2-3cm lang) i midten af hvert dejstykke på den lange led.
8. Træk den ene ende af klejnestykket igennem revnen og ud på den anden side, så klejnen vrides.
9. Når olien er opvarmet, kog et par klejner af gangen indtil de er gyldne på begge sider.
10. Læg de færdigkogte klejner på et par stykker køkkenrulle i et par minutter så det overskydende olie suges væk.
11. Klejnerne kan spises med eller uden flormelis eller glasur ovenpå.
Noter:
- Holdbarheden af de færdige klejner i lukket emballage er 2 dage i køleskabet eller 3 måneder i fryseren.
- Holdbarheden af klejnedejen i lukket emballage er 1 uge i køleskabet eller 3 måneder i fryseren.
- Klejner smager bedst når de er lune og de kan genvarmes efter bagning i ovnen eller mikrobølgeovnen.
*Disse billeder viser to forskellige måder at skære klejnedejen og hvordan de ser ud inden at de steges.



Giv din mening til kende / leave a rating
Add comment
Comments