Banan Fløde Tærte
- Amerikansk/Dansk Opskrift
Click here for English
Til 1 tærte - 23cm
Linsedej
150 g Mel
30 g Flormelis, sigtet
85 g Smør, koldt
1/2 Æg (30g), pisket sammen
290 g i alt
Banancreme:
500 g Mælk
4 modne bananer, skåret i 2cm stykker
1 tsk Vaniljasukker eller 1 vaniljestang
4 (80g) Æggeblommer
110 g Sukker
27 g Majsstivelse
1/4 tsk Salt
14 g Smør
737 g i alt
Pynt/Fyld:
2 Friske bananer
Flødeskum til pynt

Fremgangsmåde:
1. Dagen før, lav linsedejen og påbegynd cremen.
2. For linsedejen: Sammel alle ingredienserne i en skål og bland dem med hånden til en ensartet masse. Dæk med plastikfilm og sæt på køl.
3. Til påbegynelsen af cremen: Hæld mælken, bananstykkerne, og vaniljen i en gryde. Opvarm blandingen til den damper, men ikke koger.
- Hvis du vælger at bruge en vaniljestang, skær da stangen i to på langs, skrab indmaden ud med en kniv og tilsæt begge dele til mælkeblandingen.
4. Dæk gryden og sæt den på køl natten over så bananerne og vaniljen trækker ind i mælken.
5. Dagen efter, forvarm ovnen til 200 *C.
6. På et melstøvet bord rul linsedejen ud lidt størrer end din smurt tærteform.
7. Pres linsedejen ned i tærteformen, skær kanterne af, prik bunden og siderne med en gaffel og bag den i 7-9 minutter eller indtil den bliver let gyldenbrun.
8. Med en sigte eller osteklæde adskil bananerne (og vaniljestangskalden hvis den bruges) fra mælken. Prøv at adskille så meget mælk som mugligt fra bananerne.
9. Kasser bananerne og vaniljestangskalden.
10. Opvarm mælken ved middel varme indtil den damper.
11. Mens mælken opvarmes, bland æggeblommerne, sukkeret, majsstivelsen, og saltet sammen i en skål.
12. Når mælken er klar, fjern den fra varmen.
13. Sørg for at piske konstant, og hæld langsomt et par spsk af den varme mælkeblanding over æggeblommeblandingen.
14. Derefter, hæld æggeblommeblandingen over i mælkeblandingen. Sørg for at piske konstant mens du gør det.
15. Sæt gryden tilbage over varme og rør konstant indtil blandingen bliver til en creme, sørg for at skrabe siderne mens du røre. (Når blandingen bliver varmere, bliver den også tykkere, når den ikke kan tykne mere er den en creme.)
16. Fjerne blaningen fra varmen, tilsæt smørret og rør det sammen til en ensartet masse.
17. Hæld halvdelen af cremen på linsedejbunden og smør den jævnt ud.
18. Skær halvanden bananer i stykker og læg stykkerne på toppen af cremen i tærten.
19. Hæld resten af cremen ovenpå bananstykkerne og smør den jævnt ud.
20. Dæk tærten med film og sæt på køl i et par timer.
21. Pisk lidt fløde og tilsæt lidt flormelis til piskefløden. Du bestemmer selv hvor meget fløde du pisker; jeg pisker ca. 300ml
22. Med pisket fløde og den halve banan der er tilbage, pynt tærten som du har lyst.
Noter:
- De bananstykker du bruger til pynt bliver brun (oxidere) hurtigt. En måde at bremse dette er at dække bananstykkerne med en simpel sirup inden du lægger dem ovenpå tærten. Simpel sirup laves ved at opvarme en del vand og en del sukker i en lille gryde indtil alle sukkerkrystallerne er smeltet. Mængden jeg bruger til denne opskrift er 60g sukker og 60g vand.
- Du behøver ikke at lade vaniljen trække i mælken og/eller at lade linsdejblandingen være på køl i en hel dag inden du bruger den. Det er bare noget jeg anbefaler for at opnå den bedste smag.
- Hvis du hellere vil lave en vaniljecreme fremfor cremen med banansmag, kan du sagten gøre det ved kun at lad vaniljestangen trække i mælken og ikke bananstykkerne.
- Denne creme opskrift er også god til at bare spise med eller uden banansmag.
- Uden pynt og med film på, kan tærten opbevares i køleskabet og holde i 3-4 dage.
- Med pynt på, kan tærten holde sig tildækket i køleskabet i 1-2 dage; fløden og bananstykkerne er ikke gode derefter.
- Linsedejen kan opbevares i lufttæt emballage i køleskabet i 1 uge.
- Cremen kan opbevares i lufttæt emballage i 3-4 dage eller i op til 1 måned i fryseren. Jeg anbefaler ikke at fryse cremen, den er svær at brug efter at den har været frossen. Hvis du vil vide mere om frossen creme, klik her (denne side er kun på engelsk).
Giv din mening til kende / leave a rating
Add comment
Comments
Wauw en lækker tærte! Helt klart min nye yngligs tærte, tak for at du deler dine opskrifter!